Datatilsynet har ikke holdt sommerferie: To bøder og to gange ‘alvorlig kritik’

En bøde på 1,1 million kroner er landet i skødet på hotelkæde, og igen er en region kommet i uføre med personnumre.

Datatilsynet har udsendt fire pressemeddelelser hen over sommeren – her giver vi et overblik (og linker videre til Datatilsynet for de særligt interesserede).

4. august: PrivatBo

Datatilsynet indstiller administrationsselskabet PrivatBo til bøde. En række lejekontrakter med oplysninger af fortrolig karakter, blev udleveret til uvedkommende i forbindelse med et salg af ejendomme. Læs mere her.

29. juli: MaCom A/S

Også MaCom A/S, databehandler for tre gymnasier, modtager ‘alvorlig kritik’. MaCom A/S har videregivet dele af elevers opgavebesvarelser til forskere fra Datalogisk Institut ved Københavns Universitet til brug for udvikling af plagiatprogrammer. Læs mere om det her.

28. juli: Arp-Hansen

Datatilsynet politianmelder også Arp-Hansen og indstiller virksomheden til en bøde på 1.100.000 kr. for manglende sletning af ca. 500.000 kundeprofiler. Læs mere om det her.

12. juni: Region Syddanmark

Derudover udtaler Datatilsynet alvorlig kritik af, at Region Syddanmark, har tilladt uautoriseret adgang til gravide kvinders navne og personnumre – læs mere her.

Om samme emne
sikker mail datatilsynet
Kryptering

Hvad er en sikker mail?

Her svarer vi på alle de mest almindelige spørgsmål om sikker mail, og hvordan man sender og modtager. Også hvis man bruger Outlook eller Gmail.