Datatilsynet: Vi vil give bedre vejledning men foretage lige så mange tilsyn

Del på facebook
Del på google
Del på twitter
Del på linkedin
sikker mail datatilsynet
Et skift i strategisk grundlag, der flytter vægt fra "tilsyn" over på "vejledning" medfører ikke færre tilsyn, lyder der fra kontorchef Frederik Siegumfeldt i dette lyninterview.

Datatilsynet har for nylig meldt ud, at man lavede et skift i sit “strategiske grundlag”, der blandt andet skulle “styrke fokus på mere konkret vejledning”.

Her på Danastar blev vi umiddelbart meget glade for det budskab, da vi oplever, at mange virksomheder faktisk føler sig usikre i deres risikoanalyser – for eksempel når det kommer til, hvilket niveau af kryptering, der skal anvendes på en given e-mail.

Ring bare, men …

Vi kontaktede Datatilsynet for at høre, om man i dag bare kan gribe telefonen og få vejledning til et konkret sikkerhedsvurdering. Dér er vi vist ikke helt endnu – men svaret er alligevel opløftende:

“Ja, det er vores mål, at man kan få mere konkret vejledning end hidtil. Der vil altid være ting, man selv skal vurdere som dataansvarlig, men vi vil gerne blive bedre til at guide folk til at træffe de rigtige beslutninger – og det gælder ikke kun, når de ringer til os, men også når de opsøger information på vores hjemmeside i form af tekst, video, podcast og så videre,” skriver kontorchef Frederik Siegumfeldt.

På deres hjemmeside beskriver Datatilsynet, hvilken form for rådgivning, man kan få telefonisk.

Samme antal tilsyn

Datatilsynet meldte også ud, at man har valgt at nedlægge den enhed, der står for tilsyn ude i de danske virksomheder og kommuner. Ansvaret for tilsyn bliver i stedet fordelt ud i hele organisationen.

Vi har spurgt Frederik Siegumfeldt, om dette skift i fokus vil medføre færre ressourcer til tilsyn – og i sidste ende færre tilsyn.

“Nej, der er ikke færre ressourcer til tilsyn, og vi forventer ikke færre tilsynsbesøg. Men vi har lavet nogle organisatoriske justeringer, der skal sikre, at vi bruger vores ressourcer bedst muligt – både når vi behandler klager, tager nye sager op, er på fysiske besøg og behandler underretninger om brud på persondatasikkerheden.”

Om samme emne
sikker mail datatilsynet
Kryptering

Hvad er en sikker mail?

Her svarer vi på alle de mest almindelige spørgsmål om sikker mail, og hvordan man sender og modtager. Også hvis man bruger Outlook eller Gmail.

Seneste nyt